Rosemarie er i puberteten og har fået konstateret kræft. Selvom lægerne siger, at hun bliver rask, så sætter det lange behandlingsforløb sine tydelige spor i hendes unge liv. Ikke mindst i forholdet til moderen, som hun oplever, kommer alt for tæt på. Rosemarie er ved at kvæles i hendes omsorg, men føler samtidig ikke, at hun kan nå til sin mor. Det og meget andet skændes de om, mens de også holder om hinanden.