Mohammed Khatib er en engageret, karismatisk og kompromisløs mand. Efter et langt liv som læge i flygtningelejren Shatila i Beirut, har han i dag dedikeret sit liv til at skabe et museum med genstande, der dokumenterer eksistensen af en palæstinensisk kulturarv. I filmen besøger danskeren Nikolaj Christensen Mohammed for at følge hans arbejde med at skaffe genstande og fortælle historien, før det er for sent. Sammen møder de personer, der har gemt minder fra hjemlandet, og Mohammed arbejder utrætteligt for at give viden om den palæstinensiske kulturarv videre til nye generationer. Filmen er både et portræt af Mohammed og af livet i en af Libanons flygtningelejre, der i 1948 blev skabt som midlertidigt opholdssted, men nu en kaotisk og intens bydel. Filmen er historien om, at man nogle steder i verden må kæmpe ekstra hårdt for at bevare sin kulturarv, og at det for nogle opleves som en tvingende nødvendighed, fordi det er gennem kulturarven man eksisterer, og har sin identitet og berettigelse.