Tove levede en form for dobbelt liv. Imens mennesket Tove Ditlevsen faldt fra hinanden, kunne forfatteren Tove Ditlevsen i ”Det Ovale Rum” i ophøjet ro, analysere og beskrive sit liv. Det er nærliggende at spørge, om Tove i virkeligheden ikke levede sit liv for at leve det, men for at kunne skrive om det. Filmen er en delvis animeret dokumentarfilm, fordi den lader Tove opstå i en ny form, som uberørt af tid, kan gøre hende levende og relevant i vor tid, og som tillader os at se hendes minder, indre liv, og vigtige oplevelser i en attraktiv nutidig filmisk fortælling. Hun taler til os, på en intim og privat måde, i nye dokumentariske lydoptagelser, som vi ikke har oplevet hende før.