Carl Th. Dreyers skildring af retssagen mod Jeanne d'Arc i 1431 er en milepæl i filmhistorien. Filmen var banebrydende med sit intense psykologiske portræt af en religiøs helgeninde, der bliver en brik i et storpolitisk spil og ofrer livet for sin tro. Samtidig var filmen stilistisk nytænkende med sin sublime brug af ubarmhjertigt skarpe nærbilleder, der sætter fokus på det menneskelige ansigt, hvor de sjælelige dramaer udspiller sig med voldsom intensitet. Som Dreyer sagde: "Alt menneskeligt udtrykkes i ansigtet, idet ansigtet er sjælens spejl".